Historie.

Da møllenæring ca. 1850 blev givet fri kunne enhver lade opføre en vindmølle, hvorimod vandmøller ikke kunne oprettes, opstemning af vand ville gøre skade på anden mands jorder. Enkelte vandmøller mistede ratten til at opstemning i sommerhalvåret for at de foranliggende lodsejere kunne få bjerget afgrøderne, disse møller kaldes græsmøller. Her på egnen kendes Lydige mølle, som græsmølle.

Nødvendigheden af oprettelse af nye møller skyldes vel at større avl af korn som følge af bedre drift, f.eks. merglerig og større kvægbesætninger egendommenes overgang fra fæste til fri egendom. Trente Vindmølle blev bygget 1872 - Møllebyggeren var Niels Hansen Ølsted, Møller Christen Trentemøllers halvbror. Denne bakketop blev købt af en gaard i gl. Stenderup. At denne mølle blev bygget skyldes vel nok, at der blev bygget bageri i den nye vandmøllegaard 1884.

Vandmøllen der trak de forskellige bagerimaskiner dertil to kværne. Da bageriet efterhånden blev ret stor, der opgives 60 tdr. rugmel og 15 sække hvedemel om ugen til bagning, blev formaling af dette overført til den nye Vindmølle, som ved god vind kunne male langt mere end den vandfattige vandmølle. 2 brødvogne kørte daglig 8 - 10 km ud med brød samt en ugentlig møllevogn med malet korn og foderstoffer. Ved Broby banens oprettelse, blev der bygget foderstofpakhus ved Haastrup st.

I 1895 blev der oprettet savværk ved vindmøllen. Dette savværk stod ved Rindsholm ved Viborg og der trukket af vandhjul. Møllebygger Hans Bjerregaard Hastrup medtog det der og opførte det ved TrenteVindmølle. Eftersom skovene groede op blev der mangel arbejde på savværket.

Bygningstømmer til de sydfynske øer, der ikke har skove, fiskekasser og skibstømmer, også levering af bundgarnspæle, så langt borte som Bagenkob på Langeland og skibstømmer til Als. Dette kunne Vindmøllen som var en upålidelig trækkræft i vindstille perioder ikke klare.

Derfor blev der købt en 12 hp. Petroleumsmotor som ved 1 verdenskrig blev erstattet af lokomobil

( dampmaskine ), og efter krigen en dieselmotor.

Efter at elektriciteten var blevet almindelig her på egen ophørte kornmaling på vindmøllen 1930. Savværket blev flyttet op i Ny Stenderup by. Et konsortium lod vindmøllen sætte i stand, men på grund af manglede vedligeholdelse blev den til en ruin.

Tilføjelse.

Ca. 1920 var to fuldt uddannede seminarister, beskæftige på savværket med at sømme fiskekasser. De kunne dengang ingen kald opnå,først ved Sønderjyllands indlemmelse fik de begge kald. Historien har jeg fundet på Vester Hæsinge lokal historisk arkivog er skrevet af Carl Bruun som er med på billedet med hunden.

Vindmøllen ved Trentemølle.

Trente Vindmølle blev opført på en mark som var købt fra engaard i gammel Stenderup tilhørende Hans Nielsen. Christian Rasmussen Trentemøller lod der opføre en vindmølle med 30 al vingefang, selvsvikker og med jernaksel. Bygningsaar 1872. Møllebyggeren var Møllerens halvbroder, Niels Hansen Ølsted. Denne Mølle var forbillede for mange Vindmøller, der blev bygget fremover. Den var indrettet med rugmels kværn med sigte, grubbekværn til gryn og almindelig grutkværn, til bageriet. På vandmøllen blev der ugentlig malet ca. 60 tdr. rugmel og 10 tdr. hvedemel. 1895 blev der bygget et savværk som blev trukket af vindmøllen, dog senere af en petroliumsmotor. Savværket laa oprindeligt ved Røndsholm ved Viborg og blev der trukket af vandhjul. Dette savværk blev nedtaget der af møllebygger Hans Bjerregaard og af han genopført ved vindmøllen.

Der har været flere bestyre af vindmølle og savværk, men blev ca. 1912, solgt til Hans Bruun, som da vindmølledriften ophørte 1932 medbrød savværket og opførte det i Ny Stenderup bye. Et konsortium, stiftet til møllens bevarelse, lod den restaurere, men senere svandt interessen for møllens bevarelse og blev til en ruin. Historien har jeg fundet på Vester Hæsinge lokal historisk arkiv og er skrevet af Carl Bruun som er med på billedet med hunden.

Page:[1] [2]

Photo album created with Web Album Generator